Euro Airs Easy Mount system bevirker, at installation og vedligeholdelse gøres så let som muligt. Installationsomkostningerne er ofte en stor post i forbindelse med ventilationsløsninger. De gængse installationsmetoder, der findes på markedet i dag, er ofte meget komplicerede og derfor yderst tidskrævende. Ved brug af Easy Mount spares op til 80% af installationstiden. Det er let at montere poserne på skinnerne – det kræver kun en person. Yderligere kan tilgangsstudsen fæstnes til stålrørssystemet med en fjeder. På denne vis kan studsen skubbes på stålrørssystemet nedefra, efter at poserne er blevet monteret på skinnerne. Der er altså ikke behov for spændebånd eller lynlås. For en yderligere forskønnelse af systemet anbefaler vi D-Lux bunden, eftersom denne har et indsyet metalbånd, der holder bunden flad og rynkefri. Vi ser et stort potentiale for dette system inden for bl.a. kontorer, sportsarenaer og laboratorier.